Hænderne i bolledejen: Hvorfor vi længes efter det håndgribelige

For nylig skrev fremtids- og medieanalytiker Christiane Vejlø et opslag på Instagram med en sætning, der har boet i mit hoved lige siden:

“Menneskelighed er en begrænset valuta, som vi lige nu frivilligt overdrager til AI. Og mest sandsynligt er det, at vi så ikke får den igen.”

Hun er ikke alene om at tænke på menneskeligheden i disse dage. Trendbureauet pej gruppen peger fx på menneskelighed og taktilitet som en af tidens store tendenser. Evnen til at skabe noget med hænderne, som snedkeri, broderi og keramik, kaldes en værdifuld og eftertragtet valuta, en slags menneskelig superkraft. Etnolog og trendforsker Julia Lahme har også kaldt sin trendrapport for 2025-2026 Menneskelighed er den nye valuta.

Hey, stop. Er du med på vores nyhedsbrev? Så får du ikke bare flere tanker som denne i din indbakke, men også 10% på dit første køb og særlige tilbud. Skriv dig op her.

Hænderne i bolledejen

Har du lagt mærke til, hvor mange kreaværksteder der er dukket op? I vores område har vi netop fået caféen Kaffe & Keramik, og på de danske højskoler er antallet af keramikkurser næsten fordoblet siden 2021.

Vi er mange, der har fået lyst til at sætte tempoet ned og få fingrene i noget håndgribeligt. Ingen af os sidder ved drejeskiven herhjemme endnu, eller “går til ler”, som jeg engang hørte en beskrive det. Lige nu er vi mest optaget af at støtte andre, der skaber med hænderne. Og mit eget håndgribelige lige nu er puslespil (ja, virkelig).

Når jeg lægger puslespil, arbejder mine hænder, og min hjerne har kun plads til billedet foran mig. Resten kan der godt slukkes for. Det må næsten være samme følelse, som når man sidder ved en drejebænk med det våde ler i hænderne.

Okay, du læser det her på en skærm, og vi har en webshop – Ironien er ikke tabt på mig. Men håndværket stopper jo ikke, når pakken lander hos dig. Uanset om det er en skål, et fad eller et af vores håndvævede tæpper, bliver det ved med at leve videre. Stregerne fra penslen, de små, ujævne kanter, den vævede struktur under fingrene. Det er ikke bare endnu en skærmoplevelse, der forsvinder efter et scroll.

Hvad har alt det her med KASAMI at gøre?

Vi er optaget af det håndgribelige. Charmen i, at det hele ikke er så ensartet, så tegnet med en lineal, så perfekt. Vi beder dig ikke om selv at forme noget, kun om at bruge tid på at vælge det rigtige til den rigtige (måske dig selv). Det er en anden slags umage end håndværkerens, men det er stadig umage.

Vi har ikke valgt at arbejde med håndlavet keramik og interiør fra Portugal, fordi det er den hurtigste eller nemmeste gaveløsning. For det er det ikke. En MobilePay-overførsel foran gavebordet tager to sekunder! 

Men vi tror på det modsatte: at bruge tid på at finde den helt rette gave til et helt bestemt menneske. Noget, der bærer et lille spor af, at nogen, både håndværkeren og gavegiveren, har gjort sig umage. Og så hjælper vi dig hele vejen i mål ved at pakke det ind. Gå fx på opdagelse i vores julegaver her.

Men vent!

Smut ikke videre, før du lige tænker over, hvad dit "puslespil" er. Hvad gør du med hænderne, når hovedet har brug for en pause? Fortæl os det gerne i en kommentar herunder.